Disse er simpelthen verdens bedste hvedebolle! Jeg bager dem altid når jeg inviterer gæster til boller og lagkage eller hvis jeg er lidt lækkersulten. De er fantastisk bløde, dufter skønt af kardemomme og så mætter de til og med.
Jeg beklager at det ikke blev til et bedre billede. Jeg havde monstertravlt! Heldigvis laver jeg dem igen på lørdag, så der håber jeg at kunne snappe et flottere billede :)
Ingredienser (ca. 20 stk.)
- 50 g. gær
- 150 g. smør eller margarine
- 600 g. mini- eller letmælk
- 1 tsk. groft salt
- 140 g. sukker
- 6-7 tsk. stødt kardemomme
- ca. 900 g. hvedemel
- 1 æg til pensling
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 225℃ (Varmluft).
Smuldr gæren ud i en skål. Smelt fedtstoffet og varm mælken. Lad det blive håndvarmt. Hæld det over gæren, og rør til det er opløst.
Tilsæt salt, sukker, kardemomme og det meste af melet. Ælt til dejen er smidig og slipper skålen. Ælt den til en god masse på køkkenbordet, og læg den i skålen igen. Tildæk med et hviskestykke, og lad den hæve i 30-40 min.
Ælt dejen igen, så den hænger sammen. Fordel dejen i 20 boller som trilles runde og placeres på en bageplade med bagepapir på. Bollerne pensles godt med et sammenpisket æg.
Bag bollerne midt i den varme ovn i 11 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar