Min kæreste og jeg har længe ville prøve kræfter med hjemmelavede flødeboller, men frygten for at det ville tage en hel dag og en kæmpe opvask fik os hele tiden til at udskyde det. I mandags gik vi dog igang alligevel og det var slet ikke nær så besværgligt som vi havde forventet. Resultatet blev samtidig rigtig lækkert.
Ingredienser (30 stk.)
- 500 g. marcipan
- 300 g. sukker
- 150 g. past. æggehvider
- 300 g. mørk chokolade
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 ℃ (alm. ovn).
Skær marcipanen i 30 skiver og fordel dem på en bageplade foret med bagepapir. Bag bundene i 7 min. indtil de har fået lidt farve i kanten.
Kog vand og sukker op og lad det koge i 2 min. indtil det bliver gennemsigtigt med små bobler.
Pist æggehviderne let med et piskeris og tilsæt langsomt sukkerlagen under omrøring. Pisk nu massen tyk med en elpisker på halv styrke. Det tager ca. 15 min. Når du kan lave et lille tårn/en spids med skummet uden at den falder sammen er den færdig.
Kom skummet i en sprøjtepose med stjerne eller rund tyl. Pres forsigtigt skummet ud på bundene.
Bag flødebollerne ved 180 ℃ (alm. ovn) i 5 min.
Lad flødebollerne køle af, evt. udenfor eller i køleskabet i en halv til en hel time.
Smelt chokoladen over vandbad og lad det køle lidt af uden at stivne.
Lad det løbe ned over flødebollerne eller pensl dem. Drys evt. med kokos eller finthakkede mandler. Stil dem igen koldt og server dem sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar